Årsmøde 2017

arkens-indgangsparti.-foto-lars-skaaning

RIV-ÅRSMØDE blev i år afholdt på ARKEN, Ishøj i fantastiske smukke og inspirerende omgivelser med forårssol fra en skyfri himmel.

165 tilmeldte praksispersonaler fra Region Hovedstadens lægepraksis deltog med glæde og nærvær.

Årsmødet startede kl. 13 men en del kom før for at nyde ARKEN og have god tid til at se udstillingen –
GYS ER DEN LEVENDE – som gjorde stort indtryk på alle.

Generalforsamlingen forløb planmæssigt med beretning og regnskab.
Vi fik sagt farvel til Tina Engelbrecht og Betina Soderman fra Bestyrelsen og velkommen til Gitte Mailandt.
Jane Giessing og Hanne Schiellerup modtag genvalg og blev valgt.
Bestyrelsen konstituerer sig ved Bestyrelsens visionsmøde 18/5 – 19/5 2017.

Etiker Jacob Birkler holdt oplæg med titlen – MED LIVET og DØDEN I Hænderne, og vi kom på en filosofisk og etisk rejse gennem begreberne –
Aktiv stop af livet, og Aktiv forlængelse af livet samt Aktiv genoprettelse af livet, som var meget spændende, rørende og tankevækkende.

Habitmanager Torben Wieses oplæg – BRYD VANEN OG BØJ FISKEN – var et humoristisk indlæg om vaner og omlægning af de dårlige vaner med udgangspunkt i det samfund vi alle skal navigere rundt i. Lattermusklerne blev brugt og input blev tage med hjem til både faglig og privat brug.

Afslutningsvis skøn middag i smuk sal med kunst på væggene og gode kollegaer på siden!

Se foto fra dagen

Husk datoer
Gruppeledermøde 2017  29.september
Årsmødet 2018 den 9.marts

 

Bestyrelsen siger tak for et dejligt Årsmøde. TAK til alle som valgte at bruge en dagen på RIV.

På bestyrelsens vegne
Nina Lakner Aagaard