En mor til 2 overvægtige børn fortæller… 2014 årsmøde på Carlsberg

Sund mad er ikke dyr mad

Mor til 2 overvægtige børn, som “har mødt bebrejdende blikke, når vi en sjælden gang har tilladt os at spise en is eller på ferien har været ude at spise på restaurant…” giver kolleger baghjul

På et kursus med overlæge Jens-Christian Holm, Holbæk Sygehus, blev jeg – en normalt tilbageholdende lægesekretær i almen praksis – provokeret til at rejse mig op og give mit besyv med. Emnet var “Overvægtige Børn, har vi i almen praksis tilstrækkelig viden og de rigtige redskaber?”

Jeg taler ud fra erfaringer med 16 år med to overvægtige piger. Familiens øvrige 3 børn samt mor og far er normalvægtige. Fra børnene er 5 år stiger deres vægt uforholdsmæssigt på trods af masser af motion, sund kost, alverdens kostråd og mange forsøg på diæter af forskellige typer. Vi har kontakt til mange velmenende mennesker, som har hjertet på det rette sted, men vi har desværre også mødt mistillid.

På kurset sidder jeg med vel omkring 120 kolleger og får en helt anden indgangsvinkel til vores 16-år gamle problem. “Holbæk-modellen” begynder med et langt interview med barn og forældre, blodprøver og afføringsprøver. Der tilbydes diætistvejledning og samtaler med psykolog. Og vigtigst af alt: familien får en helt fast kostplan tilpasset det enkelte barn, og denne plan skal overholdes. Planen indeholder blandt andet, hvilken kost der må spises, afsat tid til motion og begrænsning på computer og tv tid.

Spørgsmålene fra salen koncentrerer sig særligt omkring 3 emner: Hvordan vi i almen praksis tager fat i denne svære samtale med forældrene, hvad vi siger til barnet, når familien kommer til vægt kontrol og barnet har taget på og så dette: Handler det ikke også om social status, det er jo dyrt at købe ind til mager kost?

De første to spørgsmål besvares grundigt, bl.a. med, at der ikke findes et endegyldigt svar på, hvordan den svære samtale begyndes. Tilgangen er lige så forskellig, som vi mennesker er det. “Hav empati til at hjælpe børneliv, hav respekt for børnelivet, selvværdet er ofte lavt.”

Spørgsmålet omkring økonomi bliver der til gengæld ikke svaret klart på …Og her er grunden til mit opråb, for I derude må få besked: Vi er en familie med en helt almindelig indkomst og 5 børn. Grundprodukterne, havregryn, rugbrød, grøntsager

og magert pålæg, som Holbæk-planen anbefaler, er ikke dyr mad, med mindre det hele skal være økologisk og købes i specialforretninger.

Med hensyn til fysisk aktivitet, behøver det heller ikke koste en formue, for der findes mange gratis muligheder som at gå, cykle og løbe en tur, bruge naturen mm.

Jeg ville ønske, at vi for 16 år siden havde haft den viden, som her præsenteres og de muligheder, som jeg her hører, de overvægtige børn i Holbæk tilbydes.

Vi skal som faglige sundhedspersoner sørge for at erhverve os viden til at vi kan udøve et fornuftigt, fagligt dygtigt samarbejde med familien i børnehøjde. Sund mad og levevis er ikke dyrt, og det er vigtigt at vi som fagpersoner er klar over dette og giver denne besked videre til vore overvægtige patienter og deres familie.

Helle Axelsen, lægesekretær